Udover ”almindelig” parterapi tilbyder jeg parterapi til mennesker i højkonflikter, og hvor der evt. er psykisk og/eller fysisk vold til stede. I sådanne tilfælde skal man som voldsudøvende have et ønske om at ændre egen adfærd som noget at det første. Dette som en forudsætning for, at der kan arbejdes videre med de underliggende dynamikker i parforholdet.
I parterapi hvor volden har været/eller er til stede kombinerer jeg ofte parterapien med individuelle samtaler og samarbejder med tidligere kollegaer, der har lignende erfaring med behandling af vold.
Seksualitet og sensitivitet kan være en yderligere udfordring for par, særligt hvis én eller begge partere har være udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Oplevelser af evt. flashbacks under samleje kan være skræmmende og ødelæggende for det fælles seksuelle liv.
Dette og andre forhold kan betyde, at man som par ikke ”tør nærme sig hinanden”. Med erfaringer fra Sexologisk klinik og Center for Seksuelt Misbrugte tilbyder jeg terapi, hvor I som par får mulighed for i et langsomt og trygt at udvikle jeres samhørighed både på det fysiske som det psykiske plan.
Skilsmisseterapi er at betragte som hjælp til par, der har valgt at gå fra hinanden, og som oplever det svært at beskytte og støtte børnene følelsesmæssigt i den svære proces.
Forældresamarbejdet med fokus på børnenes bedste kan blive meget udfordret, hvorved børnene kan blive ofrer i de voksnes vanskeligheder.
Selvom man har valgt at blive skilt er man som forældre ”tvunget” til at relaterer sig til den anden forældre resten af livet, eller hvert fald så længe børnene er afhængige af forældrene. Dette kan opleves som uoverskuelig og man kan rammes af desperation og magtesløshed.
Jeg arbejder med henblik på, at hjælpe jer som forældre til at indgå i en proces hvor I støttes til at samarbejde for barnets/børnenes bedste. Jeg tilbyder en proces, hvor I støttes til at rumme og forholde jer til de negative følelser der er forbundet med bruddet på en konstruktiv måde.
I denne sammenhæng samarbejder jeg med familieretsadvokat Helle Vibeke Paulsen fra advokatfirmaet ng6advokater. Skilsmisseterapien er bygget op på den måde, at den både indeholder løbende parsamtaler med fokus på at skabe holdbare løsninger kombineret med individuelt fokus på følelsesmæssige belastninger.
Skilsmisseterapi indledes altid med et gratis, uforpligtende og afklarende møde á en times varighed om rammerne og formålet med det potentielle samarbejde.